OM PARTIEL LAK OG FOLIE


Sørg for din tryksag bliver set
Fremhæv detaljer på dine tryksager og skab ekstra opmærksomhed med 3 flotte effekter. Uanset om du vælger en, to eller alle tre effekter, er du sikker på, dine tryksager skaber ekstra meget opmærksomhed.

Bemærk prisen!
Vi har som de eneste i landet investeret i en digital lak- og foliemaskine, hvilket betyder at de dyre opstartsomkostninger, der normalt er for at få disse effekter, er forsvundet. Dermed er det også rentabelt selv i små oplag.

Særlige krav til din trykfil
Selvom vi er store tilhængere af, at det skal være nemt at handle tryksager, sætter denne type forædling nogle krav til din trykfil. Vi anbefaler til hver en tid, at man får sat omslag med partielle effekter op hos en grafiker, da der både skal arbejdes i vektorgrafik og lag, for at vi kan sikre det helt rigtige resultat. Dog sidder vi altid klar til at vejlede og hjælpe med til, at du kan få det flottest mulige resultat ud af vores produktion.

Partiel 3D-lak
Lakken lægges på omslaget som den sidste finish, og kan bruges til at fremhæve hvad som helst, om det er små detaljer som et logo på dit visitkort eller noget større. Lakken er 30 micron i tykkelsen og kan dermed mærkes med fingrene.

Partiel guld- og sølvfolie
Særdeles velegnet til at fremhæve logoer og slogans, både på forsiden og ryggen af dine tryksager, men det er kun fantasien, der sætter grænserne for mulighederne.