Softcover/paperback omslag


Hvis du selv laver omslaget til din bog - indbindingen - skal det laves særskilt, sådan at du afleverer to filer til trykkeriet: bogblokken (teksten) og omslaget.

Hvis du vil forsøge dig med at lave omslaget i Openoffice.org (som nok ikke er det bedst egnede program hertil), skal du ikke bruge tekstbehandleren (writer), men derimod Tegning (draw). Det følgende er et eksempel på, hvordan det kan gøres.

Sideformatet
Omslaget skal laves som én sammenhængende fil, hvor der både er lavet en forside, en bagside og bogryggen i ét. For- og bagside skal, som udgangspunkt, have samme sideformat som dine tekstsider.

Bogryggens bredde afhænger af, hvor mange sider bogen har, samt hvilken papirkvalitet der bruges.



  Disse oplysninger skal du have oplyst fra trykkeriet. Herudover skal hele omslaget have en beskæringskant hele vejen rundt på 3 mm. I dette område skal du sørge for, der ikke er tekst eller billede, da det bliver skåret bort.

Et eksempel
Sådan kunne et bogomslag se ud:
Bogformatet er 140 mm x 220 mm.
Til bogryggen skal bruges 12 mm.
Til beskæringskant bruges foroven, forneden og i ydersiderne 3 mm.

Bredde:   Højden:
Beskæring: 3 mm Beskæring: 3 mm
Bogblokken: 140 mm Bogblokken: 220 mm
Ryggen: 12 mm Beskæring: 3 mm
Bogblokken: 140 mm
Beskæring: 3 mm
Total: 298 mm Total: 226 mm

se stor version